Velkommen til

Psykoterapeut med speciale i spiseforstyrrelser

Terapi med nærvær

Professionel terapi

Jeg er 42 år, gift og mor til to teenagere. Jeg har egen klinik i Fredericia, hvor jeg har specialiseret mig i forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne – med særligt fokus på familiebehandling.

Jeg er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut MPF, familieterapeut og traumeterapeut og har særlig erfaring med forebyggelse og behandling af anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning (BED) og ortoreksi.

Siden 2007 har jeg arbejdet med mennesker, der på forskellige måder har været påvirket af livet – blandt andet gennem sygdom, traumer, kriser, angst, sorg og stress.

I samtalerne med mig undersøger vi derfor sammen, hvad du har stået i følelses- og oplevelsesmæssigt, og hvordan det kan hænge sammen med udviklingen af din spiseforstyrrelse. Vi arbejder med at forstå, hvilken funktion spiseforstyrrelsen har haft, hvorfor den har været nødvendig, og hvad den har hjulpet dig med at håndtere.

Når vi begynder at forstå spiseforstyrrelsen og det, der ligger bag den, bliver det samtidig muligt at finde nye måder at håndtere det svære på. Her kan vejen ud af spiseforstyrrelsen begynde.

Spiseforstyrrelser

Støtte og behandling med fokus på dig, dine behov og din vej mod mere frihed.

Angst

Hjælp til at forstå angsten og skabe mere ro, tryghed og overskud i din hverdag.

Stress

Støtte til at forstå din stress og finde tilbage til mere ro, balance og overskud.

Traumeterapi

Et trygt rum til at bearbejde oplevelser og skabe mere ro, forståelse og tryghed.

Faglighed og erfaring

Terapi online og i klinikken

I januar 2022 startede jeg op med at tilbyde online terapi samtaler og i juli 2022 åbnede jeg egen klinik, så jeg også kunne tilbyde samtaler med fysisk fremmøde, samt tage imod par og familier, der ønskede terapi samtaler og behandlingsforløb.

I dag tilbyder jeg fortsat både online terapi samtaler samt terapi samtaler og behandlingsforløb i klinikken.

Online terapi samtaler gjorde det muligt, at jeg kunne hjælpe og samarbejde med mennesker i hele Danmark. Samtidig hører jeg fra mine klienter, at det er en logistisk fordel, at de selv har mulighed for at vælge om samtalen f.eks. skal tages fra deres egen sofa, hvis det er mere trygt. Jeg hører også, at i en travl hverdag, kan det være udfordrende at få tid til evt. både transporten samt terapisamtalen. Online terapisamtaler og behandlingsforløb gør det muligt og tilgængeligt at få den hjælp og støtte du kan have brug for, uanset hvor i landet du befinder dig.

Jeg tror på, at det er muligt at komme fri af en spiseforstyrrelse, og jo tidligere en behandling kan opstartes, jo mindre en spiseforstyrrelse har fået fat – jo større er chancen for, at du kan leve det liv du ønsker. Uden kontrol, regler og restriktioner fra en spiseforstyrrelse.

Mit psykoterapeutiske grundlag tager afsæt i den systemiske og narrative teori og metodisk arbejder jeg bl.a. eksternaliserende samt ud fra en responsbaseret tilgang i forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser. I par- og familie samtaler, anvender jeg yderligere ofte IMAGO og EFT inspireret metoder, alt efter hvad jeres behov er i den enkelte samtale.

  • 2000 – 2003: Højere Handelseksamen (hhx international linje)
  • 2004 – 2007: Sygeplejerske uddannelsen (Vejle)
  • 2015: Diplom modul i palliation med fokus på de medmellemmenneskelige aspekter
  • 2016: Diplom modul i palliativ indsats og symptomlindring
  • 2020 – 2024: Psykoterapeutuddannelsen hos S.I.F., Systemisk og narrativ familieterapi.
  •  2026: KOTO – Kropsorienteret traumeuddannelse – Hos S.I.F. Systemisk Institut for Familieterapi.

Jeg arbejder bl.a. ud fra en responsbaseret tilgang, hvor man anser en spiseforstyrrelse som en mestringsstrategi. Man kan sige, at spiseforstyrrelsen blev måden du kunne reagere på – altså en måde at lave orden i kaos på.”

“At åbne min egen klink og arbejde med forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne er mit hjertebarn. Det er for mig et vigtigt arbejde, fordi livet med en spiseforstyrrelse har en høj pris. Både for den berørte, men også for de nærmeste omkring.”

Kontakt Psykoterapi v/Anne H. Erdmann

Har du spørgsmål til den situation du står i, eller er du i tvivl om terapisamtaler eller et terapiforløb er for dig? Så er du altid velkommen til at booke din første samtale – til halv pris. Et roligt første møde, hvor vi sammen undersøger om jeg er den rette terapeut for dig. Her er der tid og ro til at tale om det der fylder hos dig – din situation, dine mønstre og det, du står i lige nu. Herefter har du altid mulighed for at mærke efter, om vi skal arbejde videre sammen.

+45 22 21 72 74 Send mail