Angst

Angst findes i forskellige grader

Angst

Angst findes i forskellige grader, lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man kan være overbevist om, at det værst tænkelige sker.

Angst er en reaktion på noget, der føles farligt for dig. Det kan både være noget, der sker i livet nu, som du reagerer på. Men du kan også have oplevet noget tidligere i livet, der gør, at du har nogle virkninger eller reaktioner i livet nu, som du måske ikke forstår eller som ikke giver mening for dig.

Angst kan opstå, når vi som mennesker bliver belastet, og derfor er angst ofte et symptom på en fysisk eller psykisk forandring. Angst er i dag almindeligt ved mange fysiske sygdomme, og angst er et symptom ved stort set alle psykiske sygdomme. Angst er i dag en af de hyppigste årsager til psykisk mistrivsel hos børn og unge. (kilde Psykiatrifonden)

Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende, at du lærer at forstå den, hvad den handler om – så du kan tage kontrollen over den. Så angsten ikke tager kontrollen over dig, dit liv og dine muligheder.

Nogle af kendetegnene ved angst

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er normalt ved angst. Det viser sig ved, at man prøver at undgå det, der kan fremkalde angsten. Det kan f.eks. være situationer, steder, personer eller fødevarer.

Undgåelsesadfærden kan være med til at vedligeholde angsten, og der kan være en øget risiko for, at jo mere man lever efter angstens regler, jo stærkere og mere selvbekræftende bliver angsten.

Sikkerhedsadfærd kan være, at når du indretter dit liv efter angsten, så kan du måske kun gøre bestemte ting, spise bestemte fødevarer, tillade dig bestemte ting – når du har gjort noget bestemt forinden.

Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer, der påvirker den berørtes tanker og adfærd. Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden negativt og det er individuelt om symptomerne er tilstede hele tiden, eller kommer i anfald.

Kropslige symptomer på angst kan bl.a. være

Hjertebanken, mundtørhed, øget svedtendens eller at kroppen ryster.

Åndenød, trykken for brystet, kvalme, synkebesvær.

Muskelspænding og/eller smerter i kroppen. Rastløshed, svært ved at slappe af.

Svimmelhed, mærker pludselig en varme/kulde følelse, prikkende eller sovende fornemmelse i kroppen.

Koncentrationsbesvær, tendens til at fare sammen, øget irritabilitet eller svært ved at falde i søvn.

Den berørte trækker sig

Det medfører desværre ofte, at den berørte trækker sig, når følelsen af angst er tilstede. Ligesom den berørte oftest går alene med sine tanker og symptomer, som forsøges at holde skjult. Det kan dog medføre en risiko for ensomhed, isolation og en tiltagende angst.

Derimod oplever flere, at angsten kommer til at fylde mindre og føles en smule mindre farlig, når der kan tales åbent om den. Samtidig med, at når den berørte åbner op for hvordan det er at være ham/hende, så er det vigtigt, at han/hun mødes med nysgerrighed, anerkendelse og respektfuldhed.

Det er min erfaring med mine klienter, der også oplever angst, at de kan lære at forstå deres angst, så de faktisk forstår i hvilke situationer den øges, hvorfor det sker, hvad det er angsten måske prøver at passe på hos dig – og ikke mindst hvordan du kan forholde dig til angsten, så du kan lære at arbejde med den, fremfor imod den.

Vil du også lære at forstå din angst og kunne håndtere den, så den ikke begrænser dig i dit liv, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

”Jeg mærkede følelsen af sorg og savn under terapien med dig – hvor vi bare blev i følelsen, selvom det var hårdt.

Men vi undersøgte den og var nysgerrige på, hvad det handlede om, og hvor den har rødder tilbage i livet.

Da jeg mærkede følelsen selv igen imellem vores terapi samtaler, føltes den ikke længere så tung og ubærlig. For jeg havde jo turde mærke den sammen med dig! Og så kom følelsen af forløsning og lettelse.”

Anonym. Behandling af angst og spiseforstyrrelse.

Kontakt Psykoterapi v/Anne H. Erdmann

Har du spørgsmål? Kontakt mig endelig

Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig.

Ring til mig på telefon (+45) 22 21 72 74 eller send en mail til kontakt@anneerdmann.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.