Forestil dig et behandlingsforløb, hvor du aldrig står alene.
Forløb
Mange der er berørt af en spiseforstyrrelse beskriver, at de savner en, der både kan bevare overblikket og være der i hverdagen, når tankerne fylder allermest.
Derfor har jeg sammensat mine forløb, med grundtanken om, at du ikke skal klare det alene. Jeg griber dig – og sammen finder vi din vej frem.
Det her er forløbet til dig/jer, der ønsker:
At blive grebet, også på de svære dage.
At have en klar retning – men i dit tempo.
At mærke støtte, håb og små sejre undervejs.
Individuelt forløb – til dig der er over 16 år.
I et individuelt forløb arbejder vi sammen ud fra din personlige behandlingsplan. Vi sætter mål og delmål og lægger en strategi for, hvordan du skridt for skridt kan bevæge dig derhen, hvor du drømmer om at være.
Vi arbejder med et mål ad gangen, så processen bliver overskuelig og tilpasset dit tempo.
Du får:
- En ugentlig terapisamtale med mig af 60 minutter, hvor vi bl.a. arbejder med den bagvedliggende årsag til din spiseforstyrrelse, dine tanker, følelser og selvbillede, samt psykoedukation og nye strategier du kan bruge, når det giver mening for dig.
- Derudover får du også daglig sparring og støtte fra mig, så du aldrig står alene, men har en tryg hånd i ryggen, når spiseforstyrrelsen fylder i dine tanker eller handlinger.
Forløbet varer 3 måneder med mulighed for forlængelse, hvis du ønsker det.
Prisen er 4999 kr. pr. mdr.
Familieforløb – til jer med et barn eller ungt menneske der er berørt af en spiseforstyrrelse.
I familieforløbet arbejder vi med de samme elementer som i det individuelle forløb – med en ugentlig personlig terapisamtale, behandlingsplan, mål, delmål og strategier.
Derudover får familien en central rolle:
Forældresupervision og sparring er en del af forløbet, så I som forældre får viden, redskaber og støtte til at kunne hjælpe jeres barn bedst muligt. Det er min erfaring, at I som forældre ikke skal være behandlere derhjemme, men i stedet have lov til at være de forældre, som jeres barn finder tryghed, kærlig støtte og ro i.
Hver 14. dag får I en forældre samtale af 60 minutter med supervision og sparring, så vi sammen kan finde vejen til at styrke jeres relation, skabe tryghed i hele familien i hverdagen og finde konkrete måder at stå fast, når spiseforstyrrelsen fylder.
I har som forældre også mulighed for daglig støtte og sparring, alt efter jeres behov.
Også her varer forløbet 3 måneder med mulighed for forlængelse.
Prisen er 7499 kr. pr. mdr.
Online forløb
Alle forløb tilbydes også online.
Mange af mine klienter beskriver, at online terapi giver dem en særlig fleksibilitet og ro – og at det kan være lige så trygt og effektivt som at mødes fysisk.
Hvis du vil høre mere eller reservere en plads i forløbet, så udfyld gerne kontaktformularen her på hjemmesiden og så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
En spiseforstyrrelse går sjældent væk af sig selv, men med den rigtige hjælp og støtte, og i det tempo du kan overskue, kan du lykkedes med at genvinde kontrollen over din spisning igen og slippe fri af dine spiseforstyrrede tanker.
Det er aldrig for tidligt at række ud efter hjælp, hvis du eller en du har nær, udviser tegn på forstyrret spise- eller kropsadfærd. Læs mere om spiseforstyrrelser her.
Jo tidligere vi kan opstarte en behandling af en spiseforstyrrelse eller en begyndende spiseforstyrret adfærd, jo mere øges chancerne for, at spiseforstyrrelsen ikke overtager dit liv, dine tanker og sætter dagsordenen for alle dine handlinger.
”Det er mig, der takker for, at hun lærte dig at kende.
Jeg er virkelig glad for, at vi valgte dig frem for psykiatrien. Det vil jeg anbefale alle andre at gøre, der er i samme situation”
Mor til 13-årig pige