Spiseforstyrrelser

Der kan være mange symptomer på en spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelse

Der kan være mange symptomer på en spiseforstyrrelse, ligesom der kan være stor forskel på, hvor synlige disse er for verden omkring dig.

En begyndende eller aktiv spiseforstyrrelse bør derfor ikke kun kendetegnes ud fra din vægt. Det handler i større grad om det psykiske aspekt, din mentale trivsel. Hvordan du har det og i hvilken grad tankerne om krop, mad og vægt påvirker dit liv, dine tanker og din adfærd.

Nogle af kendetegnene ved en spiseforstyrrelse

Personer med en spiseforstyrrelse er meget optaget af mad, krop og vægt og deres adfærd er styret af de tanker og følelser, der er forbundet hermed. Det ekstremt store fokus på mad, krop, vægt og måske også træning, er en begrænsning i hverdagen. Fordi en spiseforstyrrelse stiller store krav til dine måltider og bevægelse og efterlader derfor ikke plads til meget andet i den berørtes liv.

En spiseforstyrrelse kan øge risikoen for en stress belastning. Det er ikke ualmindeligt, at den berørte af en spiseforstyrrelse både kan være kropslig fysisk stresset, samt opleve mental stress grundet negative tanker om mad, krop, vægt og bevægelse.

Hjælp til tidlig opsporing og forebyggelse af spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne.

Tidlige tegn

En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse, og det har stor betydning at man får den rette hjælp, så tidligt som muligt. Både børn, unge og voksne vil ofte forsøge at skjule spiseforstyrrelsen, hvilket kan gøre det svært at opdage den.

Ændrede spisevaner

Fx mindre og færre måltider.
Smider sin mad/madpakke ud.
Spiser primært få bestemte madvarer med lavt kalorieindhold.
Spiser i skjul eller hemmelighed.

Ændret humør eller adfærd

Fx omkring måltiderne, før, under og efter. Hvor den berørte kan virke mere irritabel og stresset.
Eller den berørte kan forsøge at undvige eller isolere sig omkring spisetiderne.
Spisesituationer opleves ofte som forbundet med en frygt og ofte ønsker den berørte at spise alene, enten fordi de er flove eller føler de mister kontrol over situationen.

Socialt

Den berørte isolerer sig fra venner og sociale arrangementer. Undgår ofte invitationer, der involverer mad.
Ændringer i humør og koncentrationsbesvær kan skyldes, at hjernen ikke får den tilstrækkelige næring.
Samt at der i tankerne kører et konstant kalorieregnskab og/eller negative tanker om krop, vægt og udseende.

Fysiske symptomer

Ændringer i vægten. Et hurtigt og markant vægttab, eller en markant vægtøgning kan være en indikator på en spiseforstyrrelse.
Bulimi skjuler sig oftest rimelig godt, ved sjældent at vise markante store vægtudsving. Der vil dog altid være individuelle forskelle.
Udeblivelse eller pludselig uregelmæssig menstruation hos piger/kvinder.
Øget svimmelhed, som kan skyldes lavt blodtryk pga underernæring.
Øget træthed og søvnproblemer.
Mavesmerter, mæthed eller kvalme ved indtag af små mængder mad.

De ovennævnte kendetegn betyder ikke i sig selv, at man har en spiseforstyrrelse. Men ved ændringer i de fysiske symptomer, bør man reagere.

Hvis du kan genkende nogle af de tanker eller symptomer hos dig selv eller en du er nær, så anbefales det altid at spørge ind til den enkelte på en nænsom og anerkendende måde.

Måske den berørte fortæller det skyldes noget helt andet. Måske den berørte benægter. Det vigtige er at møde den berørte, der hvor den enkelte er.

Dette er ikke udtømmende, men udarbejdet med inspiration fra foreningen spiseforstyrrelser og selvskade.

Du kan altid kontakte mig helt uforpligtende hvis du har en bekymring. Kontakt mig her.

En spiseforstyrrelse går sjældent over af sig selv, og ingen bør gå med den selv, fordi en spiseforstyrrelse trives bedst i isolation og negative skamfulde tanker. Derfor er det aldrig for tidligt at kontakte mig med en forespørgsel.

”Jeg forstod ikke tankerne i mit hoved… Men det jeg så endte med at gøre var, at jeg trak mig fra familien, eller fik følelsen af, at jeg ikke kunne spise.

Men nu ved jeg, at det er DEN (spiseforstyrrelsen) der er på spil i de situationer, så nu har jeg lært at jeg KAN gøre noget andet”

Anonym, 15 år.

Den rette behandling af en spiseforstyrrelse kan have stor betydning for din livskvalitet – Selvom du måske har haft en spiseforstyrrelse gennem flere år, så er det aldrig for sent. Det, der er væsentligt, det er, at du er motiveret for at slippe spiseforstyrrelsen.

Af de mennesker jeg har mødt gennem min klinik, så er der ingen der har været 100% klar, eller har haft ubetinget lyst til at slippe deres spiseforstyrrelse. Nogle gange er motivationen i stedet tanken om, hvad der kan ske, hvis livet med en spiseforstyrrelse fortsætter på den nuværende måde.

Uanset om spiseforstyrrelsen handler om anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning (BED), ortoreksi eller en atypisk spiseforstyrrelse, så har den haft en betydning for dig. Der findes derfor ingen behandling, der passer til alle. Fordi du som menneske er unik, din spiseforstyrrelse og den adfærd den har medført, afhænger af din livshistorie. Derfor skal din behandling også specialiseres til dig og dit behov.

Du kan også læse nærmere omkring mit behandlingsforløb her.

Kontakt Psykoterapi v/Anne H. Erdmann

Har du spørgsmål? Kontakt mig endelig

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du f.eks har et spørgsmål til noget du selv oplever, eller måske du står som pårørende og har brug for at dele din bekymring, og få et råd til hvad du kan gøre.

Ring til mig på telefon (+45) 22 21 72 74 eller send en mail til kontakt@anneerdmann.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.